Trivsel i klassen - Book et trivselsforløb

Trivselsforløb

Indgribende trivselsarbejde i klassen

Oplæg og workshops

Trivsel i klassen - Book et trivselsforløb

Oplæg og workshops

Introduktion

Er der utryghed, hård tone eller højt konfliktniveau, og er fællesskabet under pres blandt eleverne i en klasse?

Børns Vilkår kan rykke hurtigt ud med et trivselsforløb, når der er akut behov for at arbejde med kulturen i klassen.

I trivselsforløbet får klassen besøg af en trivselskonsulent fra Børns Vilkår. Sammen med lærerne og eleverne sætter trivselskonsulenten klassekulturen, fællesskabet og trivslen i klassen øverst på dagsordenen. Trivselsforløbet er baseret på øvelser, teori, klassens egne erfaringer og cases fra BørneTelefonen.

Formål

At klassens lærere får idéer til, hvordan de kan understøtte trivslen i skolen, og at der bliver igangsat en proces i klassen til at genskabe et trygt fællesskab.

Målgruppe

0.-10. klasse

Praktiske oplysninger

Varighed: Tre besøg i klassen á tre lektioner fordelt over tre uger – i alt ni lektioner med eleverne. Derudover er der tre møder med lærerne, et forældremøde og en fælles afslutning for både elever, forældre og lærere. 

OBS: For at få det optimale ud af forløbet er det vigtigt, at der afsættes tid til at to gennemgående lærere kan deltage sammen med trivselskonsulenten under hele forløbet. 

Form: Længerevarende forløb 

Pris  

Et trivselsforløb til én klasse 11.900,- (ex. moms)

Medlemspris: 10.400,- (ex. moms)

Dertil kommer et transportgebyr (ex. moms) pr. besøg. 

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Sådan foregår det

  • Trivselskonsulenten afholder en telefonisk forsamtale med klassens primære lærer forud for første besøg i klassen.
  • Trivselsforløbet består af tre besøg i klassen fordelt over tre uger. Hvert besøg består af tre lektioner i klassen.
  • Efter hvert besøg i klassen skal der afsættes én lektion, hvor de deltagende lærere og konsulenten sammen reflekterer over, hvordan skolen kan understøtte processen med klassen.
  • Trivselsforløbet afrundes med et forældremøde, hvor både forældre, elever og lærere er samlet. Denne afslutning faciliteres af trivselskonsulenten.

Vi inddrager både elever, lærere og forældre i arbejdet med klassens sociale trivsel, fordi vi mener, at alle parter har et ansvar og må arbejde sammen for at styrke fællesskabet og sikre alles trivsel i klassen.

Dette lærer klassen

  • at ale sammen om, hvad der styrker positive fællesskaber og trivsel i skolen
  • at udvikle og iværksætte konkrete tiltag, der kan bidrage til at forebygge mobning, styrke positive fællesskaber og fremme trivslen i klassen
  • at samarbejde om fællesskabende øvelser

Læringsmål

At eleverne:

  • har kendskab til det fællesskabsorienterede mobbesyn, og hvorfor der kan opstå mobning og mistrivsel i klassen
  • kan samtale om, hvad der styrker positive fællesskaber og klassetrivsel
  • kan udvikle og iværksætte konkrete tiltag, der kan bidrage til at forebygge mobning samt styrke positive fællesskaber og fremme trivslen i klassen

Book forløb

1Dato og antal
2Information om forløb
3Bemærkninger

OBS. Der skal være 1 uges mellemrum mellem hver dato. Datoerne skal helst ligge på samme ugedag.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os på fagunivers@bornsvilkar.dk